Kære beboere,
I går blev der omdelt et opslag om korrekt affaldssortering. Baggrunden for dette er, at der stadig er tilfælde, hvor affald ikke bliver sorteret korrekt, eller hvor det ikke placeres i de rette affaldscontainere.
Det er afgørende, at vi alle i afdelingen bidrager til korrekt sortering af vores affald. Fejlsortering kan resultere i gebyrer, som belaster afdelingens økonomi – og i sidste ende påvirker det os alle som beboere.
Derfor vil vi opfordre jer til at tage affaldssorteringen alvorligt og sikre, at affaldet placeres i de rigtige containere.
Lad os sammen passe på både miljøet og vores fælles økonomi.
Venlig hilsen
Afdelingsbestyrelse og Ejendomskontoret
